top of page
Søg

Opdateret: 7. okt.

ree

MANDEN MED DEN MAGISKE MANDOLA. Galsterei synger dansksprogede sange, moderne folkeviser om man vil, i et håndspillet univers mellem det akustiske og det elektriske, med strejf af afdæmpet rock’n’roll, tæmmet punk, munter melankoli og dystre popmelodier. Galsterei er et gammelt tysk låneord fra oldnordisk. Det dækker over noget syngende hekseri.  En velsmedet galstersang skulle f.eks. kunne lette fødsler, gøre nogen vanvittig, kurere sygdomme, sænke skibe og afgøre krige. Det er ret tvivlsomt, om det virker. Galsterei er også Steffen Galster, der leger med sine sange og mandolaen Nelson. Sangene kredser om samfund, kloder, biosfærer og parforhold i forskellige grader af opbygning og forfald. Men nok mest forfald. Hør Galsteri udøve sin magi over Brønshøj Sangskriver Festival lørdag den 15. november kl. 19.00 – hvis du tør!


Galsterei i Copenhagen Listening Room, 2022

 
ree

DANMARKS MEST HÅRDTARBEJDENDE DUO. Glimtvis  - Danmarks mest hårdtarbejdende duo - skriver sange, som bevæger sig i det skizofrene grænseland mellem den skamløse pop, den hudløst ærlige country og med noter af rockens upolerede stemme. Vokaler og harmonier har referencer til  Fleetwood Mac og Civil Wars, mens arrangementer og instrumentering kan lede tankerne hen på Lenny Kravitz og The Cardigans. Det bliver til deres helt egen distinkte og genkendelige lyd - selv som duo.  Glimtvis består af Rikke Egholm Ravn og Rasmus Pedersen – to erfarne musikere, som burde være landet på rette hylde i voksenlivet, men som har svært ved det – det der voksenliv – og alt det, man burde have styr på. Det bliver til personlige og vedkommende sange, som de gerne vil dele med andre. Glimtvis optræder på Brønshøj Sangskriver Festival med en fornem pris som "Årets band 2025" fra den amerikanske rettighedsorganisation ISSA i bagagen. Snyd derfor ikke dig selv for oplevelsen, når de går på scenen lørdag den 15. november kl. 18.00.


Kosmorama Sessions / Glimvis


 
ree

HUN TRYLLEBINDER SIT PUBLIKUM. Islandsk-danske Gudný er en farverig sanger og sangskriver, der tryllebinder publikum med sin kraftfulde stemme, sin lyserøde guitar og en scenetilstedeværelse, der mærkes helt ned på bagerste række. Med over 600 koncerter bag sig blander hun nordisk folk, indiepop og teatralsk rock til sange, der er både intime og storslåede – og hun er blevet sammenlignet med navne som Tina Dickow, Tracy Chapman og Alanis Morissette. Med fængende melodier og ærlige tekster deler hun alt fra finurlige hverdagshistorier til skarpe refleksioner over verdens tilstand. Resultatet er en koncertoplevelse fuld af energi, nærvær og livsglæde, der ganske enkelt er… uimodståelig. Hør det selv, når hun giver koncert under Brønshøj Sangskriver Festival fredag den 14. november kl. 20.00.


Different / Gudný

 
  • LinkedIn
  • Facebook
  • Instagram
SKF_logo_red_RGB-800px(1).jpg
RGB-logo-farver.jpg
K├©benhavnerm├ªrket - DK.png

Støttet af Statens Kunstfond, Brønshøj-Husum Lokaludvalg og Københavns Musikudvalg

bottom of page