Glimtvis
- Erik Stig Andersen

- 18. aug.
- 1 min læsning

DANMARKS MEST HÅRDTARBEJDENDE DUO. Glimtvis - Danmarks mest hårdtarbejdende duo - skriver sange, som bevæger sig i det skizofrene grænseland mellem den skamløse pop, den hudløst ærlige country og med noter af rockens upolerede stemme. Vokaler og harmonier har referencer til Fleetwood Mac og Civil Wars, mens arrangementer og instrumentering kan lede tankerne hen på Lenny Kravitz og The Cardigans. Det bliver til deres helt egen distinkte og genkendelige lyd - selv som duo. Glimtvis består af Rikke Egholm Ravn og Rasmus Pedersen – to erfarne musikere, som burde være landet på rette hylde i voksenlivet, men som har svært ved det – det der voksenliv – og alt det, man burde have styr på. Det bliver til personlige og vedkommende sange, som de gerne vil dele med andre. Glimtvis optræder på Brønshøj Sangskriver Festival med en fornem pris som "Årets band 2025" fra den amerikanske rettighedsorganisation ISSA i bagagen. Snyd derfor ikke dig selv for oplevelsen, når de går på scenen lørdag den 15. november kl. 18.00.




Kommentarer