Saint Elmo's Fire
- Erik Stig Andersen

- 9. aug.
- 1 min læsning
Opdateret: 7. okt.

EN FAVN DU IKKE VIDSTE AT DU LÆNGTES EFTER. Harmonierne er i centrum, når Saint Elmo’s Fire inviterer indenfor til et intimt møde. Trioen udspringer af en fælles kærlighed til folk/country-musikken, hvor den gode fortælling er i centrum. Fra den mørke del af sindet beretter Saint Elmo’s Fire om en søgen efter de simple ting i livet: Fred, kærlighed og lykke. Her pakkes de tunge følelser ind i et legende og lunt univers. Med hver deres individuelle musikalske rødder bringer de tre kvinder forskellige inspirationskilder med sig - fra den store amerikanske countryscene til den lille, intime singer/songwriter-seance, der bringer gåsehuden frem og niver i tårekanalerne. Saint Elmo’s Fire er ild i pejsen, en brandvarm kop kaffe og den favn, du ikke vidste, du længtes efter. Det er med andre ord rendyrket wellness, når Saint Elmo's Fire går på scenen på Brønshøj Sangskriver Festival fredag den 14. november. kl. 17.30




Kommentarer