Perry Stenbäck
- Erik Stig Andersen

- 6. aug.
- 1 min læsning
Opdateret: 1. okt.

HAN FLYTTER MUSIKKEN NYE STEDER HEN. Perry Stenbäck er født i Sverige, men har slået rødder i dansk muld. Og gudskelov for det. For igennem de seneste 30 år har den ferme multimusiker og sangskriver/komponist bidraget til at flytte den danske musikscene stadig nye steder hen. Det er en af årsagerne til, at han i år er blevet hædret med “Den Danske Folkemusikpris” sammen med konen, trommeslageren og sangskriveren Christine Dueholm, der medvirker til denne koncert sammen med bassisten Henrik Kunz. Perry begyndte i de tidlige 80’erne at skrive sange til sine egne bands, men har også haft en særdeles varieret karriere som studiemusiker/sideman med bl.a. Sebastian, Allan Olsen og Erann DD og har medvirket på over 200 pladesessions. Perry har modtaget DMA 2009 som årets instrumentalist og blev i 2019 kåret som årets folkemusiker/viseartist. Forbered dig med andre ord på at møde en helt enestående artist, når Perry Stenbäck går på scenen med sin trio lørdag den 15. november kl. 21.30.




Kommentarer