Sidsel Læbo har skrevet sange siden hun var barn; hvad der tidligere var umiddelbare bud på hverdagshistorier er blevet til mere eftertænksomme tanker om livet som ung, tvivl, glæder og svære eller dejlige relationer mellem mennesker. Sangene betragter omverdenen og kommenterer på den fra et personligt og ærligt udgangspunkt, og selvom fraserne i dag kommer fra et voksent menneske, består det legende både i form jongleren med sproget og med kreative, overraskende rytmer og melodilinjer. Som det blandt andet kan høres på hendes seneste single ”Ro på”, der på en overbevisende måde viser, hvad Sidsel kan og vil som sangskriver. Du kan købe billet til alle koncerter fredag – herunder Sidsel Læbos – via nedenstående link. Du kan også skaffe dig adgang til hele festivalen med en partout-billet. Den er der oven i købet (ungdoms)rabat på indtil 1. oktober! https://billetfix.dk/e/brnshj-sangskriver-festival-2024/
top of page
bottom of page
Comentarios